Kurset tager afsæt i din professionelle identitet: Hvad skal du huskes for – og hvorfor skal kunder vælge dig? Vi skærper din niche og kobler den til konkrete behov hos redaktører, kunder og samarbejdspartnere. Undervejs bruger vi AI som sparringspartner til idéudvikling, strategi og skarpere formuleringer.
Du får en enkel LinkedIn-strategi med fokus på thought leadership: hvordan du deler viden og erfaringer, så du bliver relevant at kontakte. Vi arbejder også med, hvordan du som en form for mikroinfluent kan opbygge et mindre, relevant netværk med fokus på at skabe synlighed og dialog.
Du arbejder med udkast til egne opslag undervejs og får konkret feedback på struktur, vinkling og tone. Med din LinkedIn-strategi som udgangspunkt arbejder vi med at skrive personligt uden at blive privat og ser på, hvordan du kan bruge tekst, billeder, video og grafik realistisk i din hverdag.
På kurset arbejder vi med:
- at skærpe din faglige niche og koble den til kundebehov
- at formulere en klar elevatortale
- at udvikle en enkel LinkedIn-strategi baseret på thought leadership og idéen om mikroinfluenter
- at skrive og kvalificere dine egne opslag ved hjælp af AI
Du går hjem med:
- en tydeligere faglig position
- en enkel LinkedIn-strategi
- mindst én kladde til et opslag
- en enkel metode til at arbejde målrettet med indhold og kundekontakt
Om underviseren
Katrine Nadia Jørgensen er journalist og AI-rådgiver med over 20 års erfaring inden for journalistik og kommunikation. Hun er erfaren underviser på DMJX og hos Dansk Journalistforbund, hvor hun underviser i forretningsudvikling, sociale medier og ansvarlig brug af AI. Hun hjælper også virksomheder og organisationer med at implementere AI med fokus på faglighed, etik og arbejdsglæde.