Med blikket rettet mod Bruxelles

På dette dagskursus kommer du rundt om EU-journalistikken - lige fra kildearbejdets praktik og de enkelte historier til formulering af større projekter og fremskaffelse af EU-fondsmidler. Undervisere er journalist Marianne Skovlund Christensen og EU-ekspert Rasmus Nørlem Sørensen

Kurset giver mulighed for inspiration og hjælp, hvis du gerne vil gøre EU-stof til et del af dit arbejdsområde. Ikke blot når det gælder enkelte historier med dedikerede EU-vinkler, men som noget, der bliver naturligt integreret i din produktion. 

Om formiddagen begynder journalist Marianne Skovlund Christensen med en starthjælp til dem, der gerne vil have hul på overhovedetat skrive om EU. Hvordan finder man sine EU-historier? Hvorfor skrive om det, der sker i EU? Hvad er de bedste kilder, og hvordan finder man dem?

Marianne vil specielt komme ind på, hvordan man kan bruge stemmedata fra EU-parlamentet i sin journalistik.

Undervejs kommer kursisterne til at arbejde med spørgsmålene i mindre grupper, og en ekspert udefra vil komme som gæst og perspektivere spørgsmålene. .

Om eftermiddagen følger EU-ekspert Rasmus Nørlem Sørensen op. Han har fundraiset adskillige store projekter med EU-midler.

Udgangspunktet er spørgsmålet, hvordan man udvikler et journalistisk projekt, der er støtteegnet. Rasmus kommer ind på mulighederne for opstartsstøtte fra danske fonde og puljer.

Herpå behandler han de følgende trin på stigen:

Hvordan modner man projektet, så det kommer op i en skala, hvor EU-puljer er interessante? Hvordan ansøger man om EU-midler? Hvordan arbejder man med partnere, betingelser, formalia, programmer, ansøgningstekster og budgetlægning?

Marianne Skovlund og Rasmus Nørlem er begge partnere EU-Bureauet. Marianne har tidligere i en årrække været EU-journalist i DR - primært på Orientering i P1. Rasmus er - ud over at være EU-ekspert - generalsekretær for FN-forbundet. Han har tidligere været organisationskonsulent og gymnasielærer. 
 

Kurset er et hybridkursus. Hvis du foretrækker online-deltagelse, skal du tilmelde dig via denne side: Online-deltagelse den 18. november

 

18 Nov

Kategori

Kursus, Hovedstaden, Journalistik, Sociale medier, Grafik & illustration, Karriere & forretning, Kommunikation & PR, Foto, Studieliv, TV- og Filmproduktion, Forretningselvstændig, Ledig, Studerende, Pensionist, Nyuddannet, I job, Leder

Dato

Start  18. nov. 2026 08.30Slut  18. nov. 2026 15.30

Sted

Dansk Journalistforbund, Sluseholmen 1K, Lokale 'Ytringsfrihed', 2450 København K

Arrangør

FreelanceGruppen

Pris

Fra 0.00 kr.
Tilmelding