En mediearbejder var fulgt med en demonstration ind i en ministers have gennem en ulåst havelåge. Højesteret afvejede hensynet til privatlivets fred overfor hensynet til nyhedsformidlingen og fandt, at det ”er vigtigt, at medierne får lejlighed til over for befolkningen at skildre begivenheder, der angår emner af offentlig interesse, og som skønnes at have en sådan nyheds- og informationsværdi, at de bør omtales. Hensynet til nyhedsformidlingen er vægtigt, når der - som i den foreliggende sag - er tale om en demonstration vedrørende et aktuelt politisk emne….Har emnet offentlig interesse, må der også ved sådanne aktioner ske en afvejning af hensynet til nyhedsformidlingen over for de interesser, som er krænket ved aktionen. "
I den foreliggende sag var tiltaltes krænkelse af privatlivets fred forholdsvis beskeden, også fordi hendes tilstedeværelse i haven ikke i sig selv i væsentlig grad kan have forøget den krænkelse, som demonstranternes indtrængen i haven indebar. Højesteret udtalte desuden, at det var uden særlig betydning, at demonstration var planlagt netop for at få påkalde sig mediernes fokus.